En jeg kender, omend ikke tæt på, har kun få måneder tilbage at leve i. Vild tanke ikk’? Hvad hvis det var dig? Eller mig? Eller en vi elskede? Puh, den slags kedelige nyheder, sætter tingene i perspektiv. Jeg kysser lige børnene en ekstra gang. Bærer over med en bagatel, der normalt ville irritere lidt. Glæder mig over detaljerne. Mulighederne. Livet.
Billedet er taget i eftermiddags ude på parkeringspladsen.
“Du har sat dig, på tværs! I mit indre univers univers univers!” skriger Anne Linnet henne i anlægget. Hende bryder Jakob sig ikke om, så jeg nyder at være alene hjemme. Jeg gør rent. Solen skinner efterårssmukt på mine vinduer, der trænger. Igen. Manden henter børnene. Jeg havde fri 12, har været i Lyngby, købt lidt gaver og lidt til mig selv. En kjole og en ny hue, fordi jeg trængte. Har købt chokolade, som vuggestue og børnehave skal have på mandag, fordi de er gode til at tage imod mine børn om morgenen. Altid varme, kærlige om omsorgsfulde hænder, der tager imod. Jeg har tændt stearinlys. Støvsuget og vasket gulve. Samlet julegaverne i en sæk. Trukket vin op. Vaskemaskinen, opvaskemaskine og tørretumbler kører… og nu gik døren og de er hjemme :-)) Ahh weekend!
Nej det er ikke det man tager på, når man skal ud på den tohjulede. Næh, det er det Jeppe godt kan lide på sine franskbrødsmadder i weekenden. Altså syltetøj 😉
Forleden sagde jeg til ham: “Jeppe, har du set hvor Alfred bamse er?” Jeppe kigger sig omkring og ser den ligge på gulvet et stykke væk fra os: “Nej mor, det er en elefant!” svarer han så. Hehe.. Jamen og det er da rigtigt! Det er en elefant!
ja… SÅ svært det stof. Latinen. Læreren accepterede ikke at jeg sagde fra, at jeg mistede overblikket og var SÅ frustreret at jeg ikke kunne tænke og bare var ved at græde fordi jeg jo HADER ikke at kunne forstå. Jeg vil FORSTÅ. Ikke bare kunne se at et substantiv i femininum i pluralis akkusativ i 1. bøjning hedder fracturas på et skema, men VIDE det. Forstå at endelsen er -as fordi remsen hedder
og pluralis
og ikke fordi man kan se ned i et skema og se hvad endelsen skal være!!!
Læreren blev ved… Ai se Pia… Jamen Pia, prøv at sige mig hvad køn ordet er… og mit papir var bare myrer, tavlen var uklar og jeg ænsede kun at min stemme ville være bævende og grædefærdig og at jeg ikke ville kunne stoppe mine tårer, hvis jeg talte. Og hun blev ved… ikke for at være ond, det er ikke hendes stil. Men hun forrstod ikke at hun skulle springe mig over. Jeg gjrode tegn. Rystede på hovedet… alt muligt. Til sidst siger hun: Jeg vil bare gerne have du forstår det!! Så var jeg nødt til, meget højt at sige:
MEN KAN DU IKKE SE AT JEG IKKE KAN TAGE IMOD DET LIGE NU???
det var vist tydligt for hele klassen (og vi er mange) at jeg var grædefærdig… og det var jo altså ikke særlig fedt!!
Nå… det er noget af det. Så mit raseri over at de andre… flere af dem, IKKE siger DE ikke forstår det… så kan jeg sidde alene med fingeren oppe og være hende der ikke fatter meningen med det hele.
Suk…
Nå ja.. så er vi her igen. Jakob har nu rodet med siden igen. Der var nogle ting, der ikke fungerede for mig på den anden side. Så nu er der installeret wordpress og jeg har fået det look, jeg har savnet, ligesom at jeg har fået en blogfunktion, der virker sådan som jeg ønsker det!
Spændende hvordan det kommer til at fungere. Jeg håber brugervenligheden er bedre end tidligere, og især håber jeg at det er let for mig at benytte siden. For det er jo netop grunden til at jeg ikke tidligere var så flittig på Piaspage.dk 
Men altså… Velkommen til … igen 😉