ja… SÅ svært det stof. Latinen. Læreren accepterede ikke at jeg sagde fra, at jeg mistede overblikket og var SÅ frustreret at jeg ikke kunne tænke og bare var ved at græde fordi jeg jo HADER ikke at kunne forstå. Jeg vil FORSTÅ. Ikke bare kunne se at et substantiv i femininum i pluralis akkusativ i 1. bøjning hedder fracturas på et skema, men VIDE det. Forstå at endelsen er -as fordi remsen hedder
- fractura
- fracturae
- fracturam
- fractura
og pluralis
- fracturae
- fracturas
- fracturarum
- fracturaris
og ikke fordi man kan se ned i et skema og se hvad endelsen skal være!!!
Læreren blev ved… Ai se Pia… Jamen Pia, prøv at sige mig hvad køn ordet er… og mit papir var bare myrer, tavlen var uklar og jeg ænsede kun at min stemme ville være bævende og grædefærdig og at jeg ikke ville kunne stoppe mine tårer, hvis jeg talte. Og hun blev ved… ikke for at være ond, det er ikke hendes stil. Men hun forrstod ikke at hun skulle springe mig over. Jeg gjrode tegn. Rystede på hovedet… alt muligt. Til sidst siger hun: Jeg vil bare gerne have du forstår det!! Så var jeg nødt til, meget højt at sige:
MEN KAN DU IKKE SE AT JEG IKKE KAN TAGE IMOD DET LIGE NU???
det var vist tydligt for hele klassen (og vi er mange) at jeg var grædefærdig… og det var jo altså ikke særlig fedt!!
Nå… det er noget af det. Så mit raseri over at de andre… flere af dem, IKKE siger DE ikke forstår det… så kan jeg sidde alene med fingeren oppe og være hende der ikke fatter meningen med det hele.
Suk…
Måske er det,at du viser din frustration,netop det der skal til for,at de andre med tiden også tør? En skal jo ligesom vise vejen – turde.
Det kan undre mig,at din lærer biver ved og intet fatter. Jeg håber, at jeg i hendes situation ville have opsøgt dig bagefter for lige at snakke. Men det gjorde hun ikke?
Husk – at dagen i morgen bliver bedre, og at den slags ting tager tid at lære. Lang tid måske. Man kan jo ikke det hele med det samme, vel? ;o)
Knus
A-T
Der er bare nogen der ikke tør indrømme at de ikke perfekte.
Og nej det er dælem dyleme ikke sjov at være den der bliver udstillet på den måde.
Jeg synes du var modig – rigtig meget modig endda. Tænk at du turde sige det…
Knus katja