Jeppe havde en gave med hjem. Pakket ind og alting. Jeg åbner den, det er 2 tegninger. En til far og én til mig. Jeg beundrer den flotte tegning, mens Jeppe står med ryggen til og gør klar til at spille Wii. Jeg stener lidt i sofaen og ser tegningen og husker hvad han sagde, da jeg åbnede: Det der er mig, det er far og det er Alfred og det er dig... og Jeppe synes åbenbart der går lidt lang tid, for med ryggen til mig siger han:

“Så hedder det Tak for gaven!”

Haha… Æh ja, dét gør det! Tak for gaven Jeppe!