Her til morgen siger Jeppe, mens han spiser morgenmad: “Skal jeg så være oppe hos far onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag?”  “Ja” svarer jeg med lys stemme. “Det er da mange dage ikk? Så kan I rigtig nå at få hygget!”. “jo... ” siger Jeppe så.

Jeg husker godt, at han forrige uge, lige slog på tråden, da han kom til at savne mig lidt. Som Alfred gjorde igår, da han savnede farmand. Jeg fortsatte derfor: “Og HVIS du kommer til at savne mig Jeppe, så ringer du bare, så sludrer vi lidt ikk’! Det har far og jeg aftalt, at I bare kan gøre.” Han nikker… og siger lidt efter: “Og du må også bare ringe til mig mor, hvis du savner mig!”.

Ja… se den vinkel har han så også lige med. Lille følsomme kloge dreng! Dejligt, at vi kan tale lige ud om tingene. Kan ikke være morsomt for de børn, der skal gå med listesko på med deres savn og alle deres må følelser.