Vi kørte i ro og mag omkring 7.30… børnene glædede sig rigtig meget og jeg havde pakket til enhver situation. Vi hørte musik og sang, snakkede og holdt først ind og fik tisset af da vi kom til Fyn, og kørte så direkte til den lille by udenfor Herning, hvor vi skulle være. Jeg havde lavet lidt popcorn, vi havde små pakker rosiner og små brikker med æblejuice, som jeg ved de holder af. De holdt dem fint beskæftiget og Alfred nåede også at få en lur på en time. Det tog 3 timer og 30 minutter at køre derover. Vi sang dyresange… En elefant kom marcherende, Mariehønen Evigglad, Hr. Petersens Ko, snakkede og hyggede os fint.
Vi spiste madpakker da vi kom derover og så var der ellers den skønneste enorme legeplads! Der gik geder (frit!!) omkring os… ænder, gæs, flere slags høns, duer, alle mulige volierer og både cykler og rulleskøjter, som børnene måtte bruge. SÅ lækkert! Jeg fik sludret rart med de forskellige…
14.30 fik vi de lækreste lune boller, frugt, saftevand og kaffe… mere snak og leg. Børnene gik ud for at hjælpe med at fodre dyrene og imens snakkede vi videre og fik gjort lidt klar til aftensmaden. Her er Alfred og jeg. Han er fjollet og glad.
Her er Jeppe og Christinas Clara.
Broen er enorm…. Jeppe var temmelig nervøs, fordi han troede vi skulle OP i de der lange javertusser! Haha… han blev rolig, da han hørte vi bare skulle ligeud 

Jeg kørte hjem derovre fra 18.45. Da havde børnene fået nattøj på, så de var lige til at putte i seng. Jeg pakkede en dyne omkring dem og så var det ellers bare derud af. Holdt ind lige inden Storebæltsbroen og strakte ben, Alfred sov, Jeppe havde slet ikke lyst til at kravle ud af sin varme dyne. Han var vågen til kl. 21, vi sludrede rigtig hyggeligt. Han spurgte til månen, jeg fortalte om Neil Armstrong der har gået rundt på månen og vi fik snakket om den helt igennem dejlige dag vi havde haft. Drønhyggeligt. Da havde havde set lysene på broen, lukkede han øjnene i og sov trygt. Så tændte jeg radionen og lyttede til P1. En dramatiseret novelle af Herman Bang og noget kulturdebat. Smadderhyggeligt. Virkelig! Måske man skulle blive langturschauffør 😉 Jeg er bare så glad.
Guuud Jeppe er mig!! Må være noget med der der november. Jeg husker stadig TYDELIGT hvordan jeg sad bag i bilen som lille, med hjertet helt oppe i halsen, fordi min mor og far sagde vi skulle OVER broen. Og den der bro kom bare nærmere og nærmere og den var grotesk stor og jeg vidste bare ikke om vi ville overleve at køre op i…ja, de høje javertusser.
der der = dét der.