Åh ja… han forstår at sætte mig en skræk i livet ham Alfred. Han startede mandag med at være lidt varm og hoste. Kastede op natten til tirsdag 4 gange. Kom til mormor, hvor han var sløj men alligevel tullede. Hjem tirsdag eftermiddag. Natten til onsdag mere kast op og meget feber. Onsdag hos mormor. Der blev han mere og mere slatten, sov og sov, drak lidt, kastede det op igen og ja… så ringede jeg til lægen. Bryder mig ikke om, når det går sådan ned ad bakke. Lægen spurgte til og kunne heller ikke lide, at han så længe ikke havde fået væske og at han havde fjerne øjne og kun ville sove. Så hun indlagde os på Gentofte. Lægen dér undersøgte, trykkede og mærkede og gav anvisninger. Nu er vi så hjemme igen. Instruksen lyder observér, drik lidt ad gangen og giv evt. panodil til feberen. Natten til idag, torsdag, gik fint. Meget feber igår aftes, så jeg gav ham en panodil. Han sov så hele aftenen og natten… kun vågen et par gange, men uden opkast. Her til morgen, sov han længe, jeg holdt vagt på en madras ved siden af sofaen og hørte derfor alle lyde. Men ingen opkast og dét er bedring! Lige nu har han fået én bid ristet brød og en lille tår at drikke. Han har ikke feber, men er slatten. Såh… i dag bliver han rask og glad igen. Det har jeg bestemt og jeg er moren, så jeg bestemmer!