Jeg føler mig bare så heldig nogle gange. Tænk at man kan ringe til sin svigermor, og får ja, når man spørger om hun vil hente børnene i børnehaven fredag eftermiddag, så man kan tage ud og spise frokost med sin mand. Jeg nåede hjem, fik noget andet tøj på og “lidt på munden”, som min mor altid siger. På vej ud ad døren, ringer telefonen. Det er børnehaven. Jeppe har feber og er stille. Det ligner ham ikke. Hvad gør vi? Skal vi droppe vores planer, som vi har glædet os til eller hvad gør man?

Man ringer til mormor, og spørger om vi måtte hente Jeppe og sætte ham af derhjemme, og så hente ham med hjem på tilbagevejen. De lagde deres egne planer til side og sagde at det måtte vi. Så vi hentede en slatten dreng, lod Alfred blive, så han kunne blive hentet af farmor, som planen egt. var og så kørte vi til mormor og morfar med en stille Jeppe. Han blev modtaget med varm kakao og en krydder, fik tæppe på og blev lagt på sofaen. Imens fik jeg voksentid. Dejligt! Intet mindre. Hverdagen kan være hård, når man prioriterer børnene og der ikke er meget tid og energi til voksengøremål. Så ih hvor vi nød det. Vi har fundet en rigtig god frokostrestaurant, hvor man spiser skøn veltillavet sushi og får god og kvik betjening. Bagefter gik vi en lille tur i kvarteret. Det var koldt, men vi nåede dog at få købt en lille ting med hjem til Alfred. Bare fordi det er fredag og fordi han er vores lille søde Tyksak. Han er Barbapapa-fan. Så han blev virkelig glad for denne:

Nu er det fredag. Altså X-faktor aften. Jeg skal nok have lidt blødt tøj på og så ellers bare slappe af og nyde min familie. God weekend!