Kategoriarkiv: Sygdom
Maveondt
Når ens søn kl. 19.30 fredag aften, pludselig klager over ondt i maven og man lige når at hente et vandfad, IN CASE han bliver dårlig… og han så kontrolleret rejser sig og kaster op i det ovennævte vandfad – og herefter fortsætter med smertefulde mavekramper og opkastninger natten igennem, og man derfor selv har kvalme og ondt i maven, så kan man godt gå hen og fortryde at frokosten bestod af sildepostejmadder og kærnemælk…. Siger det bare.
Indlagt
Åh ja… han forstår at sætte mig en skræk i livet ham Alfred. Han startede mandag med at være lidt varm og hoste. Kastede op natten til tirsdag 4 gange. Kom til mormor, hvor han var sløj men alligevel tullede. Hjem tirsdag eftermiddag. Natten til onsdag mere kast op og meget feber. Onsdag hos mormor. Der blev han mere og mere slatten, sov og sov, drak lidt, kastede det op igen og ja… så ringede jeg til lægen. Bryder mig ikke om, når det går sådan ned ad bakke. Lægen spurgte til og kunne heller ikke lide, at han så længe ikke havde fået væske og at han havde fjerne øjne og kun ville sove. Så hun indlagde os på Gentofte. Lægen dér undersøgte, trykkede og mærkede og gav anvisninger. Nu er vi så hjemme igen. Instruksen lyder observér, drik lidt ad gangen og giv evt. panodil til feberen. Natten til idag, torsdag, gik fint. Meget feber igår aftes, så jeg gav ham en panodil. Han sov så hele aftenen og natten… kun vågen et par gange, men uden opkast. Her til morgen, sov han længe, jeg holdt vagt på en madras ved siden af sofaen og hørte derfor alle lyde. Men ingen opkast og dét er bedring! Lige nu har han fået én bid ristet brød og en lille tår at drikke. Han har ikke feber, men er slatten. Såh… i dag bliver han rask og glad igen. Det har jeg bestemt og jeg er moren, så jeg bestemmer!
Sådan
Det er sådan man skal købe julegaver. I starten af december og med en god veninde under armen. Bum bum bum… ikke så mange dikkedarer og så er der shoppet gaver til de forskellige. Da i orden. Så meget i orden, at vi lige måtte ind og have frokost! Jeg kørte forbi mor på hospitalet efterfølgende og ja… havde lidt appelsiner, lakrids og kys med til hende. Kan jo bedst lide når hun er hjemme… og hun ville også gerne selv havde været hjem idag, men lægen synes det ikke. Det er stadigvæk infektion på bugspytkirtlen og den spøger man vist ikke sådan med. Såh… Hun må lige blive der og så blive ordentlig rask. Hun sagde det selv, det som har kørt rundt og været irriterende i baghovedet. Det, som gjorde min tandudtrækning igår til en bagatel. Hun dør ikke… Det er noget de får skik på…. og kender du det, så er det i orden. Så fint nok med mig. Så skal jeg nok køre til Glostrup en masse og gøre alt muligt. Så længe man ikke dør. Det gider vi ikke. Sådan var aftalen jo ikke vel. Nej nej…. så jeg er faktisk okayglad. Og så har jeg nydt at have dagen for mig selv. Om end jeg har spænet rundt for at gøre andre glade – sådan er det måske bare at være kvinde og mor? I hvert fald. Mor var glad jeg kom, min veninde var glad for at vi kunne ses, børnene og de andre bliver nok glade for de gaver jeg har købt og ja… udover at jeg er glad, fordi de andre er glade, så måske blev det også til lidt undertøj til mig selv, som jeg kan være glad for?
Fridag nr. 1
Afsted i børnehave med Alfred i morges. Ikke Jeppe, for han vågnede og så sådan hér ud. Så Jeppe ventede i bilen mens jeg afleverede Alfred. Det var lidt svært, børnehaven er anderledes kl. 9 end kl. 7 som Alfred er vant til, så det tog tid, men den havde jeg – det det gik. Jeppe og jeg kørte så hjem igen. Jeg ryddede op efter morgenmaden, satte lidt vask over og tømte og fyldte opvaskemaskinen. Så gjorde vi os klar, smurte madder, fandt noget legetøj frem og så afsted med os. Jeg skulle klippes og Jeppe måtte med. Det gik fint. Vi snakker hyggeligt, når vi kører bil. Jeppe hoster en del, så han sad lunt og godt i bilen.
Efter frisøren, kørte vi på hospitalet til mormor. Hun var ikke på sin stue, så vi spurgte efter hende. Spisestuen… og der fandt vi hende. Hun blev glad. Vi havde hjemmesko med, Hjemmet, nye ørepropper og lidt bolsjer. Vi satte os ved et bord sammen med en meget meget meget tyk mand. Ventede Jeppe ville kommentere det hvert øjeblik, men intet skete. Og var det sket, kunne man jo kun have sagt Nå ja. For han var meget tyk. Det hører med. Vi er forskellige. Jeppe spiste sin madpakke, jeg min og mormor fik også lidt ned. Mormor fik Lykkehjertekæden, som har været en tur i NYC og nu skal den så bringe lykke på Glostrup. Hyggeligt var det faktisk. Jeg tog Jeppes tegnebog op og han lavede en fin tegning med sine farver. Jeg lånte tape på kontoret og vi hang den for enden af mormors seng, så hun kunne se den.
Derfra spurgte jeg Jeppe hvad han ville. Om vi skulle køre i Ikea…. dét ville han gerne! “Er det der jeg kan lege?” og det er det jo. Min stedfar hjalp med adressen på Ikea og GPS’ med resten. Over en time… legede Jeppe i deres fine faciliteter. Han fortalte bagefter om drengen i den blå bluse som han havde leget med og om en der hed æh… Nå jo. Wililam. Da fint. Jeg fik købt hverdagsservietter, pærer og en overraskelse til børnene, som manden nok vil skælde ud over. Men hey… Jeppe er stor og mangler et skrivebord. Hvem vil vædde på at manden siger: JEG samler det ikke!? Hehe… så må jeg jo selv – sådan er livet!
Mor indlagt
Ventetid på Glostrup Skadestue idag: 13.00 til 17.15, hvor hun omsider blev kaldt ind. Jeg kom derud kl. 15.15, udstyret med bog, strikketøj, trøje, ørepropper, vand, riskiks og æble. Hun sad der og sad. Sammen med en masse andre. Hun havde feber og ondt… Åh min stakkels lille mama. Men tiden går lidt bedre, når man er to, så det gik. Jeg strikkede. Vi sludrede og prøvede at gætte hvad de andre mon fejlede. Så endelig kaldte de hendes navn. Først 17.15 kom skadelægen. Kiggede, lyttede og så gik han, ville ringe efter mavetarmlæge. Så kom sygeplejersken. Bad om urin (det fik hun) og gav en stikpille – vupti. Så kom laboranten og tog blodprøver. Så kom mavetarmkirurgen. Følte… kiggede, lyttede, var sød. Hun besluttede at indlægge, da der sandsynligvis er komplikationer efter ERCP-undersøgelsen min mor fik d. 30. Sygeplejersken kom igen. Hun leverede tøj, fordi min mor skulle blive derude. Kaldte en portør, som kørte hende på stuen. Timerne var gået og kl. 19.08 kørte jeg hjem til familien her igen. Hm… Min plan er at de nu opdager lidt infektion, som de lige fikser med lidt kemi og så skal min mor bare hjem og være glad og holde jul og være hyggelig som hun plejer. Så! Så var dét en aftale!! (Og ja, selvfølgelig havde jeg kamera med… hvordan skal vi ellers tage sjove billeder?)
Lørdag morgen
Vi pyntede op til jul sidste weekend Jeppe og jeg. Hyggeligt. Han var vældig engageret og var med på loftet og hente ting og det hele. Denne weekend har vi ikke planer. Det er rigtig dejligt at mærke friheden til at være spontan og finde på hvad vi nu vil. Manden sover. Var til julefrokost igår, så ham regner vi ikke med at se før engang i eftermiddag. Sådan plejer det at være. Det er fint. Jeg kan godt lide roen om morgenen. Børnene og jeg tuller, de skiftes til at spille pc 10 min. ad gangen. Jeg stiller uret og så bytter de pænt, når tiden er gået. Dynen ligger i sofaen og tv’et kører uden at nogen egt. kigger. Togbanen fylder hele gulvet, men det må den godt, for vi har ikke travlt og venter ikke gæster.
Igår havde vi gæster. Det var hyggeligt. Marie kom og drengene var vilde med hende. Alfred kommenterede hendes sjove grønne støvler, Jeppe skulle vise en masse spring, spille kort og spil og Alfred skulle både vise at han kunne hinke og danse. Vi spillede huskespil, Bedstemor med slag i og spiste mad og kage. Hyggeligt.
Jeg har stadig tandpine. Betændelsen siver (lækkert nok) men jeg har fået noget penicillin og spiser så en lille pillecocktail af Panodil og Ipren, som skulle virke mod smerterne. Irriterende med sådan en tand. Sidst jeg så tandlægen, aftalte vi da også at trække den ud, fremfor at den skal gøre så dælens ondt 4-5 gange om året. Såh… jeg glæder mig til tirsdag, hvor jeg har aftale med tandlægen! Tænk, at nogen er bange for tandlæger? De har vist ikke mødt min søde dygtige tandlæge. Meen, jeg er nu spændt på hvordan det spænder af. Det er 10 år siden, jeg sidst fik trukket tænder ud. Hm…