Reglen hjemme v mig er, at “Ja Alfred, det er ok at du spiller Playstation om morgenen, når alle dine ting er ordnet… Men hvis du ringer fra lærerens telefon kl 11.30 fordi du har glemt madpakken (som jo burde være pakket og klaret FØR du sætter dig til at spille) så er der ingen spil om morgenen den følgende morgen!!!”

Det er en klar aftale, som Alfred er helt med på.  Men når man så skal igennem sådan en morgen, uden snak m vennerne (som man ser henne i skolen 45 minutter senere) så bliver han sur og plager og liiider højlydt og fortæller mig, at jeg er ond og et tarveligt menneske osv osv. Så ringer han mens jeg er i bilen på vej til arbejde, han keeeeder sig… Og knalder så røret på når jeg foreslår han kan læse Anders And blad, pakke fodboldtøj til senere… Osv osv. Og så sender han sådan en sms hér til mig:

Ja.. hehe.. Så må man jo ringe op og få en lille snak og så er vi venner igen. Han er så nuttet, helt uden at vide det selv. En dag vil du måske læse dette Alfred – så vid at jeg smiler inde i hjertet, også når du er sur på mig