Snydetatovering og fjollede miner.
Fotospas en tilfældig eftermiddag
Kategoriarkiv: Jeppes finurligheder
Fedmechan
Det er i hvert fald hvad Jeppe kalder ham.. ❤️
Søde sjove Jeppe
Forleden siger Jeppe til mig:
“Når man er voksen, må man godt skifte navn”. Jah, siger jeg så. Det er rigtigt. “Det vil jeg!” Nå, siger jeg, hvad vil du så hedde? “David!”. Æhh David?? Pudsigt nok et navn jeg synes godt om. Men… alligevel. David?
Vi er med nogle venner nede og se Vallø Slot. Render i slotsparken og leger og snakker, da Jeppe pludselig kommer hen til mig, ser anstrengt ud og siger: “Mor… jeg skal lave pølser!!” Jeg blev helt kold. Intet toilet i miles omkreds, og jeg havde da ikke lige papir og ting og kunne ikke lige… arrghh..! “Åh nej, jeg kan ikke holde mig!” siger han, og bøjer lidt i knæene. Han holder hænderne bag ryggen og siger: Hmpff.. og laver så.. en kæmpe grankogle, som han lader blobbe ned mellem sine ben bag ryggen! Lille frække skiderik ;-))) Nøj, hvor han grinede ad mig!
Vi er hjemme. Han siger pludselig: “Mor… jeg synes ikke du er særlig pæn!” Æh… nå? Okay? (Tænk, blev lidt ked og tænkte: Gud han er flov over mig!) da han fortsætter: “Jeg synes faktisk du er smuk!“. Nåååh…
En morgen i bilen siger han: “Ved du hvorfor jeg elsker dig mor?” Nej svarer jeg? Han svarer: “Fordi du er sød, og klog, fordi du er god til at stave, fordi du laver mad til os, kører bil for os og er sød ved os…“. Så spurgte jeg, om han vidste hvorfor jeg elsker ham. Han siger: Næh? Jeg sagde: Fordi du er så skidenuttet! Fordi du er en dejlig søn at ha’ fået. Fordi du er sjov. Fordi du er en god ven, der ikke slår og driller dine venner eller de små. Fordi du er god til at tælle til 100, fordi du kan stave til alt muligt, fordi du kom lige da far og mig gerne ville have det, fordi du er en rigtig god storebror overfor Alfred, fordi du er pæn og fordi du har den der drønnuttede hvirvel og … Ja, så stoppede jeg. For da havde både han og jeg tårer i øjnene. Dét var et moment!
En anden morgen, sætter vi Alfred af, kysser ham farvel (så krammer de hinanden farvel… sgu’ da sødt! Det er Alfred der gerne vil tror jeg, om ikke andet, Jeppe vil også gerne og jeg er glad for, at de kan lide hinanden så meget, at de gider kramme og sige pænt farvel) og sætter os ud i bilen. Jeppe synger: Bob er en rod, han er lærerens skræk… ja kort sagt, synger han Bølle Bob og jeg istemmer. Det er en dejlig morgen, våd efter natteregn, så jeg ruller vores vinduerne ned, sætter Bølle Bob på iPod’en og så skrååler Jeppe og jeg ellers for fuld hammer!! Æhh… og ser så ikke lige Olivers mor stige ud af bilen og kigger lidt underligt. Hey… ? Hvad..? Det er da morgenfest!! Hehe… elsker morgenfriske børn, der elsker Bølle Bob!
Sex
Jeppe og jeg havde afleveret Alfred imorges. Jeppe gik og sang: Bob Bob Bølle Bob Bob Bob Bob Bølle Bob Bob… og jeg istemte. “Mit yndlings… ” siger han så, “er når han siger: “Undskyld frøken det fordi du er så fuld af sex!”… Nå, svarer jeg. Hvorfor er det dit yndlings? “Jamen det er fordi han synger sex”. Nå? Ja siger han så. “Jeg ved nemlig godt hvad sex er”. Jeg spørger hvad det er, mens vi hånd i hånd går ned af stien til hans fritidshjem. “Det er kærlighed!” siger Jeppe så. “Det er fordi han synes læreren er så fuld af kærlighed”. Hehe… sgu’ da meget sødt. Jeg lavede spids mund og vred mig og gjorde kysselyde, for at vise ham sådan en dame som er helt fuld af “kærlighed”, han forstod det godt og så måtte vi jo også snakke om ironi. Morsomt altså! Han er så pisseklog!
Søde lille Jeppe
Vi spiser aftensmad. Vi leger Gæt en person. Jeg tænker på en der er orange. Mickey Mouse’s ven. Har en tynd hale… ikke kan tale… PLUTO råber børnene. Jeg tænker på noget gult. Man kan spise. Som er langt. Aber kan lide det…. BANAN råber de. Jeg tænker på En der er hvid. Som tit skælder ud. Som har blåt tøj. Hvis kæreste hedder Andersine… ANDERS AND. Så tænker jeg på en der lyver. Som er lavet af træ. Som har en kat og en fisk. Hvis næse kan vokse. Pinocchio råber de så. De er begyndt at blive gode til det. Jeg tænker så på en der er rigtig pæn… og sød:
Jeppe udbryder: “Er det DIG?”
Haha… nej lille Jeppe, jeg tænkte på Snehvide…. men tak 😉
Øjebliksbilleder fra en lørdag
Alfred er i bad. Jeppe spiller Wii. Jeppe spørger Alfred: “Alfred er det okay, at jeg spiller for dig?” Alfred bekræfter at det er i orden og leger videre med sin bil ude i vandet. Så råber Alfred efter lidt tid: “Jeppe… Hvor meget fik jeg?”
Morgenrutine. Jeg vågnede idag ved, at døren til soveværelset blev puffet op af Alfred… Han kom ikke ind, standsede i døren og kaldte stille på Jeppe: “Jeppe… kom nu!” Jeppe tøvede… men så kom trippende. Så rakte jeg uden ord Alfred min hånd, så han kunne balancere og skræve hen over mig, og han hoppede ned under dynen. Så kom Jeppe og jeg løftede dynen til ham, så han lå yderst. Så putter de begge deres små tæer ind under mine ben og ruller sig sammen og putter sig tæt ind. Jeg har endnu ikke sagt et ord… de ved bare de er velkomne og at der er varmt og hyggeligt under mors dyne. Så hvisker Alfred: “Mor.. ?”. Jeg er lysvågen men siger bare: “Mmm?”. “Er det morgen?” spørger Alfred så. Jeg har allerede set på uret at kl. er 7 så det er morgen og det fortæller jeg. Så vil han gerne op. Jeg siger han gerne må stå op og gå ind i stuen, men at jeg lige vil strække mig. Så byder Jeppe ind: “Ja Alfred, gå bare ind og se fjernsyn, jeg vil gerne lige gasse mig lidt…!“… Alfred får igen en hånd og han kravler ud over os begge og går. Jeppe skal tisse og jeg har sovet fra 23-7 og er frisk og vil bare op og nyde de to små velsignelser, som jeg er så heldig at kende – og så er den dag i gang.
Idag skulle vi intet. Sådanne planløse fridage er fantastiske. Især fordi Alfred usædvanligt nok faldt i søvn i lænestolen og da han vågnede, havde han feber. Nu sover han for 3. gang idag. Jeg lader ham. Det bliver nok en dum nat, men søvn er det bedste når man er sløj. Han blev pakket godt ind, tæppe omkring ham og så ventede han i bilen, mens Jeppe og jeg handlede i Netto. Lækre ting, som febervarme børn kan lide. Da vi kom hjem, ville han intet have og nu sover han igen. Lille manne… Han er bare varm. Igår hostede han. Ingen snot. Det kommer. Om 2 dage, hvis han følger sit mønster. Jeg laver mad. Kartoffelmos m. ristet bacon. Let… og de kan få det når de vil have det.
Gave fra Jeppe
Jeppe havde en gave med hjem. Pakket ind og alting. Jeg åbner den, det er 2 tegninger. En til far og én til mig. Jeg beundrer den flotte tegning, mens Jeppe står med ryggen til og gør klar til at spille Wii. Jeg stener lidt i sofaen og ser tegningen og husker hvad han sagde, da jeg åbnede: Det der er mig, det er far og det er Alfred og det er dig... og Jeppe synes åbenbart der går lidt lang tid, for med ryggen til mig siger han:
“Så hedder det Tak for gaven!”
Haha… Æh ja, dét gør det! Tak for gaven Jeppe!