Må jeg have lov at anbefale El Tapeo lige ved Kultorvet, hvis man er til eller har lyst til at prøve tapas, der er bare SÅ hyggeligt, betjeningen er charmerende og i orden, det er ikke særlig dyrt og maden er lækker.
Kategoriarkiv: I byen
De ganske særlige onsdage
Onsdagen den dag, hvor Manden henter børnene. Den dag har jeg så fri til at gøre, hvad jeg vil efter arbejde, fordi jeg ikke behøver skynde mig hjem til børnene. Det giver mange gode oplevelser. Tit er mine onsdage som i dag. Jeg blev hentet på arbejdet af en god veninde, og vi kørte til Valby, hvor vi stillede bilen. Vi gik tur på Valby Langgade og fik set lidt nærmere på Spinderiet. Jeg fik fat i det silkesbånd, som jeg har tænkt mig at pynte min nyeste création med, fik købt en overraskelse med hjem til børnene og ja… så spiste vi aftensmad sammen. Hun er så sød… allertiders søde pige. Sådan en man kan regne med. Dejligt!
Det giver en ny fornemmelse at se i kalenderen og vide, at de næste mange onsdage bare er muligheden for at finde på hyggelige ting!
Årets tur
Om jeg var nervøs kl. 18? Joh… det tror jeg de veninder, jeg sludrede med i dagens løb, kan bekræfte at jeg var. Det sædvanlige med mig: Hvad skal jeg sige? Bliver det pinligt? Hvordan skal det foregå? Hvad skal vi? Nå, men på med vanten som min mor altid siger og afsted med mig. Og det sjove er, at i samme øjeblik jeg er i situationen, så glemmer jeg alle bekymringerne og følger med og er. Mormor havde hentet børnene, så de var derhjemme og hyggede med hende. Det var en fantastisk aften! Vi var sygeplejersken og lægen og så mig. Hun var der allerede da jeg kom, så jeg fik kram. Hun krammede ham, da han kom og da han så bøjede sig, krammede jeg også dér. Kramkramkram… men hyggeligt og en dejlig velkommen og lad os have en god aften-følelse som de to kram efterlod. Vi slentrede forbi musikken, de smukke blomster og hen til rutsjebanen. Uiiii… godt nok sjovt! Ham foran og hende og jeg bagved… Umuligt ikke at skrige…. jeg synes det er vildt med de højder og farten! Derfra en rolig tur i de gamle baljer…. også sjovt… omend jeg ikke sladrer om hvorfor! Ideelt til kærestepar, for nej hvor var der mørkt! Og så… nøøj – så skulle vi skyde bjørne! 19 ud af 20 tak fordi du spurgte!!!! Det har jeg ikke prøvet før, men det var rigtig sjovt!!! 10 kroner for 20 skud! Åh herregud! Det skal jeg da helt sikkert prøve igen! Pjeeunn! Pjeeeun! DØ BJØRN DØ!!! Vi slentrede videre og nåede til.. Dragen! Den synes lægen vi skulle op i han og jeg… æh! Og jeg havde jo gået og fortalt en masse om at jeg er til fart, ikke højder, så da vi nåede til Dragen accepterede jeg! Nøøøj mand. Den svinger rundt i sindssyg fart og så igen rundt om sin egen akse. Ikke bare rundt men også rundt om sig selv… loop og jeg ved ikke hvad. Total nossepresser! (undskyld mor!) Men det var det! Jeg skreg! Jeg grinte! Jeg græd! Bagefter var jeg stolt… over at have turdet. Kun let presset af chefen 😉
Så var kl. 19 og vi havde bord på det gamle Divan 1, der nu hedder Ketchup. Åhhh …. Kun jakkesæt-fyre ved bordene, da vi kom ind. Sortklædte tjenere som jeg kan lide dem overalt. En overtjener-udgave af Rick Ashley… Vi fik et godt bord og uden jeg vidste af det, fik jeg serveret en martini med oliven i et smukt glas! Jeg bestilte: røget laks med shisosalat, hertil vagtelæg, wasabicrème & lakserogn.
Hovedretten var: Oksemørbrad fra Himmerland med auberginer & aka miso erveret med pommes Anna med krydderurter og desserten var Profiteroles fyldt med nougatmousse hertil hasselnødcreme & kompot af melon.
Det blev sent fordi vi snakkede og grinede og havde det sjovt. Hvidvon, rødvin og dessertvin… Ingen smalle steder, så kaffen var tiltrængt, da vi var ved at være færdige. Vi sagde farvel til hende og så gik han og jeg til toget. Gik bare og snakkede (om hvad mon? Jeg husker det ikke lige…) og gik automatisk ned på vores perron. Han skulle af én station før mig… men hov?! FEJL! Forkert perron… de skifter åbenbart om aftenen. Nå… men vi snakkede videre. Han klippede for mig (da sødt ikk?) og ind i toget med os… Nå.. vi snakkede videre og så var det min station så vi rejste os, krammede farvel og tak for en dejlig aften og… men… men hov… døren åbner ikke! Hahaha… fandeme sjovt! Døren var låst! Nå for søren! Dét havde vi da ikke set… for vi snakkede jo lige! Haha… toget kørte videre og hehe… man skulle nok have set os! Nå. Vi stod sammen af på hans station og så fandt vi stien, hvor jeg havde gået tur med Jeppe i barnevognen, da han var spæd. Dejlige minder. Virkelig mørk lang sti, så jeg var jo faktisk rigtig glad for at han fulgte mig helt tilbage til bilen. Sgu’ da pænt af ham. Hehe… men selvfølgelig…. Hvis jeg døde, havde han jo ingen sekretær 😉 Nej helt alvorligt. Han er en god mand. Det er den slags, der skiller fårene fra bukkene. Vi sagde farvel og lidt efter var jeg pænt hjemme og efter at have kysset mormor og børnene gik jeg i seng – efter hvad jeg må sige at have været den bedste aften meget meget længe!
Dagen efter er et kapitel for sig selv… Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så træt på jobbet. Jeg holdt ud… tog til møde og var så træt da jeg kom hjem, at jeg kun kunne ligge. Så jeg sov lidt på sofaen og lidt mere igen. Kunne slet ikke holde mig vågen. Godt man ikke gør det så tit. Ville jeg ikke holde til. Men sikken en middag. Sikken et selskab og sikken en fortryllet aften! Det er hvad Tivoli gør ved mig… Så jeg har lavet Tivolikort. Børnene har også kort. Det fik de i julegave af mormor og morfar, så jeg tror nok lige vi snart må afsted igen. Vi springer nok lige Ketchup over.
Klarsyn
Var til Klarsynsaften igår. Jeg ved ikke. Det er langt fra hvad jeg normalt går og tænker, på den anden side, vil jeg slet ikke afvise at der er mere mellem himmel og jord. Der blev sendt en tallerken med sand i rundt. Folk stak deres hånd ned og derefter læste Kit om personen uden af vide noget om den person. Folk svarede forskelligt: Ja, det passer meget godt. Noget af det passer. Ja, ikke det hele. Mjoh… i den dur. Så blev der samlet smykker ind. Jeg lagde min vielsesring for påstanden er, at man lægger energi i de ting man bærer. Ja… Hun tog så min ring fra kurven og sagde:
“Der er god energi hér. Men der er også træthed! Ja, for der er fart over feltet… også indeni. Jeg ser noget med bøger… noget med kassen skal stemme. En omhyggelig person. Meget venlig, meget rar. Opfører sig ordenligt… Ja, jeg vil næsten sige noget Emma Gad. Men der er også noget sorgfuldt. Men meget givende. Det handler meget om at leve, planlægge og … ja en meget høflig person!”
Altså… det synes jeg kan passe på ret så mange mennesker ikke? Men jeg får det jo til at passe på mig. Det er nok et valg man gør.
“Der er god energi hér. Ja… der er ikke dårlige ting forbundet med min vielselsesring.
Men der er også træthed! Haha, ja det tror jeg. Det er jo derfor vi gør som vi gør i forbindelse med den ring 😉
Ja, for der er fart over feltet… også indeni. Jepper, knald på og i sving. Hader ladhed dovenskab og er mere til udvikling end stilstand.
Jeg ser noget med bøger… Jeg har gået i skole og uddannet mig NON stop fra jeg var 6 år ja…
noget med kassen skal stemme. Nå? Hm… Min mormor har lært mig at være sparsommelig, spare op og ikke bruge førend man har.
En omhyggelig person. Kommer sørme an på… jeg ser det ikke selv sådan. Nej det vil jeg ikke kalde mig. Men jo, når det handler om børnene og min mand.
Meget venlig Ja det synes jeg også selv.
meget rar. Ja da… jeg er rar, selvom jeg ikke selv bruger ordet om mig,men om gamle mænd.
Opfører sig ordenligt... Ja og gør en del ud af at gøre tingene så rigtigt som muligt, men jeg tænker, gør alle ikke det? Måske ikke?
Ja, jeg vil næsten sige noget Emma Gad. Nå?? Ahh hva?
Men der er også noget sorgfuldt. Ja, jeg savner min mormor!
Men meget givende. Enig… eller… det prøver jeg på at være!
Det handler meget om at leve, planlægge og … Ja, jeg er småbørnsmor 
Ja en meget høflig person! Huskede dermed at sige pænt tak, da jeg fik min ring tilbage.
“Nå, der var du hurtig” smilede hun. Ja, det var jeg. Er jeg næsten altid og det sagde hun ikke direkte. Men jo jo… fart over feltet. Hvad skal man tro? Men det var en rigtig god aften. Min kollegas gudbarn fik kontakt til sin døde farmor. Min mormor kom ikke. Har nok ikke tid. Forhåbentlig spiller hun rommy med Asta, drikker kaffe og spiser hjemmelavet hønsesalat med Karen eller laver mad til Verner. Men M’s farmor kom, og den clairvoyante hviskede til sidst noget til hende, som fik hende til at græde og bagefter fik vi af vide, at hun havde sagt noget farmoren KUN havde sagt til hende… og at det var derfor hun var blevet så rørt.
Jeg tror godt jeg kunne tage afsted en anden gang. På den anden side, skulle man så ikke tage skridtet og bede om en sceance for sig selv? Læs mere her:
Teatertur med Jeppe
Jeppe og jeg var i teatret igår. Vi så Pungmulen og Kokodyret – og nej hvor var det bare godt! Vi kørte i bil hjem til min veninde og hendes søn, hentede dem, og tog bussen ind til Københavnstrup. Teatret var yndigt. Der var nærmest en fortryllet stemning. Cafeen var virkelig hyggelig. Som medlem (er vi ikke – endnu) er der gratis kaffe og saft til børnene. Toiletterne var indrettet til både børn og voksne. Manden i billetlugen var meget venlig. Garderoben bliver låst. Ikke for stort og ikke for småt. Virkelig passende. Selve forestillingen var rigtig sød. Varede en time som var passende. Jeppe spurgte mig, da det var lige ved at slutte: “Hvornår slutter det?” Musikken i stykket var dejlig… skuespillerne søde og dygtige… og da de sagde at man gerne måtte komme hen og sige hej efter forestillingen tog jeg Jeppe i hånden og gik derhen. De gav pænt hånd og sagde: “Tak fordi du kom!” til ham. Da vi gik hjem talte vi om, hvad der havde været det bedste. “At vi sagde farvel til Kokodyret og Pungmulen!” var svaret. Ja…. det er nok lige spændende at se en hel forestilling og så få lov at hilse på dem efterfølgende. Kan jeg sådan set godt sætte mig ind i. Der var kulturnat i Kbh. Det vakte sjove minder hos mig, fra mit livs sjoveste bytur fra dengang før Jeppe var født Det må jeg fortælle om en anden dag. Nu er tiden en anden og vi kørte hjem til min veninde, hvor der var lavet lækre burgere klar og hvor mit gudbarn og dennes veninde opførte danseshow for os. Vi så lidt Talent09 og drak kaffe førend Jeppe og jeg pakkede os sammen og kørte hjem. En lang dag for ham… han faldt da også nærmest i søvn førend han lagde sig på puden. Nu er det lørdag og vi har fri. Det brøds vi os godt om!!! Tror man skal se på hvordan man bliver medlem af det teater dér… var godt nok fint…!
Mænd der elsker …
– deres kvinder, de inviterer konen i biffen om fredagen! Hvad mænd, der hader kvinder gør, skal jeg ikke kunne sige. Men svaret har jeg nok imorgen. Børnene er sendt til mormor (Jubii! råbte de i bilen, da jeg sagde hvor vi skulle hen!) Uii spændende med film og alenehygge!
Skøn start på weekenden
Jeg føler mig bare så heldig nogle gange. Tænk at man kan ringe til sin svigermor, og får ja, når man spørger om hun vil hente børnene i børnehaven fredag eftermiddag, så man kan tage ud og spise frokost med sin mand. Jeg nåede hjem, fik noget andet tøj på og “lidt på munden”, som min mor altid siger. På vej ud ad døren, ringer telefonen. Det er børnehaven. Jeppe har feber og er stille. Det ligner ham ikke. Hvad gør vi? Skal vi droppe vores planer, som vi har glædet os til eller hvad gør man?
Man ringer til mormor, og spørger om vi måtte hente Jeppe og sætte ham af derhjemme, og så hente ham med hjem på tilbagevejen. De lagde deres egne planer til side og sagde at det måtte vi. Så vi hentede en slatten dreng, lod Alfred blive, så han kunne blive hentet af farmor, som planen egt. var og så kørte vi til mormor og morfar med en stille Jeppe. Han blev modtaget med varm kakao og en krydder, fik tæppe på og blev lagt på sofaen. Imens fik jeg voksentid. Dejligt! Intet mindre. Hverdagen kan være hård, når man prioriterer børnene og der ikke er meget tid og energi til voksengøremål. Så ih hvor vi nød det. Vi har fundet en rigtig god frokostrestaurant, hvor man spiser skøn veltillavet sushi og får god og kvik betjening. Bagefter gik vi en lille tur i kvarteret. Det var koldt, men vi nåede dog at få købt en lille ting med hjem til Alfred. Bare fordi det er fredag og fordi han er vores lille søde Tyksak. Han er Barbapapa-fan. Så han blev virkelig glad for denne:
Nu er det fredag. Altså X-faktor aften. Jeg skal nok have lidt blødt tøj på og så ellers bare slappe af og nyde min familie. God weekend!