
Jeppe var flittig op til begge mundtlige eksaminer. Og fik som fortjent et 12 tal og et 10 tal. SÅ flot.
Så indløb den sidste karakter på den uddannelse.
Jeg havde for en måneds tid siden en 24-timers eksamen som jeg selv synes forløb fint. Det kunne have været værre. Men kun lidt bedre, for jeg fik 10 og jeg ved, at hvis jeg skulle have haft 12 (hvilket jo altid er en dejlig karakter at få men altså…) så skulle jeg have haft mere end de 24 timer jeg havde. Det var en spændende opgave at lave og jeg var godt tilfreds med resultatet, da jeg afleverede. Så ingen brok herfra. Chefen var stolt og glad på mine vegne og ja.. det er jeg sådan set også selv :-). Det var dét. Endnu en ting jeg gerne ville og som jeg fulgte til dørs. Min mormor ville være stolt. Det ved jeg. For det er min mor. Nå… hvad skal man så finde på? Oh… NU ved jeg det! Jeg skal da lære det her!!! Og det kan da KUN gå for langsomt!
Man kan næsten se hvor spændende det er ikke?
men dette er faktisk vejen ned til mit dejlige og spændende arbejde…
Så gik det alt sammen alligevel. Jeg fik min eksamen overstået og gjorde selv mit til, at det blev en god oplevelse. Rart at føle man selv har en masse ansvar og ikke mindst, at man har magt over situationen. Jeg fik den næstbedste karakter man kan få, hvilket selvfølgelig er lidt af en skuffelse, når man gerne vil have det bedste. Men, jeg bad dem om en forklaring, som jeg fik og jeg er faktisk helt enig i deres karakter. Jeg fik ikke 12 som jeg ville have, men 10. Det er dejligt at vide at min søde og virkelig dygtige kollega fik 12… hun fortjener det nemlig. Så… alt vel.
Sådan, omsider færdig med min eksamensopgave. Nu vil jeg nyde de næste par dage sammen med børnene.