Jeg har løbet mit første officielle løb!  I det område, hvor jeg bor er der både skov, mark, søer og masser muligheder for at løbe dejlige ture. Og det gør folk. Lange tynde marathonmænd spæner derud af og friske damer med svingende hestehaler. I januar, hvor man måske kan erindre, hvor iskoldt det var, besluttede jeg d. 3., at jeg ville være sådan en løber med hestehale. Det er jeg nu. Jeg begyndte i det små. Små men regelmæssige ture. Jeg SKULLE af sted var min eneste regel. Ikke noget med tid og alt muligt. Løbe 3 minutter. Gå 1 minut. Løbe 3, gå 1 Jeg fik anskaffet noget rigtigt løbetøj, så jeg kunne føle mig smart og rigtig (læs: ligesom de der hestehale-damer jeg så!) når jeg løb. Det virkede. Pludselig begyndte jeg at kunne løbe længere og længere, husker den første gang jeg kom hjem efter 2 km uden stop. Nøøøøj jeg var stolt!I går gennemførte jeg så mit første rigtige løb. Havneløbet inde i Københavns havn. Jeg valgte et løb, der ikke er så stort og kendt som Kvindeløbet og DHL Jeg gider ikke alle de mennesker! Æhm, de var der nu alligevel. Men ikke overdrevet. Det var bestemt til at overskue og ikke besværligt at løbe blandt de andre. Vejret var smukt, smuk sol og kølig vind. Jeg mødtes med et par veninder før og efter løbet og det var hyggeligt at være der sammen med nogen. Ikke at vi holdt i hånden mens vi løb, men man fik sludret før og efter. Var sgu’ sejt nok. JEG er sej! Jeg fuldførte det jeg besluttede jeg ville d. 3. januar! Voilá! Hvad skal man så finde på?