Vi havde forberedt os i 3 dage… for sådan et par fyre hér, laver ikke sig selv!
Og ja… han blev ret så glad for dem 
Alfreds er i mange farver, for det kunne han bedst lide og Jeppes… er mere sirlig og stilren
Godt at have en dygtig storebror, når man har været ude og tisse og knappen i bukserne så lige driller…
Og skønt for mig var det at være inviteret ud til lækker middag med kølige drinks på altanen Dejlig afslutning på en god varm sommerdag!
Men jeg kan ikke logge ind og lave indlæg. Og forretningen, hvor jeg plejer at forhøre mig om den slags, er lukket for i dag. Såh… Jeg må bare lade siden dø… farvel…. farvel gode side!!
Jeg synes det er SÅ sjovt at tage billeder! Jeg tager en masse og ud af alle dem bliver altid mindst et par stykker rigtig gode. Dette er ikke det bedste, men alligevel synes jeg godt om det. Han ser helt rar ud. Og nydelig, som min mormor nok ville sige. Ja, det tror jeg at jeg vil være når jeg bliver stor. Fotograf og forfatter. Okay. Og engang ville jeg være operasangerinde. Men det vil jeg stadig, når jeg kører bil og hører La Traviata. Indretningsarkitekt.
Man kunne være en forfatter, der boede i en lille hus ved havet i Tisvildeleje, der tog en masse billeder, ind i mellem tog ud og sang til koncerter og som så kørte et indretningsbureau hjemmefra. Så var det bestemt! Men man kunne også bare lige tage et glas vand og håbe ens hovedpine gik over, når folk var færdige med at kilde og skrige ikk? Det kunne man også.
Jeg føler mig bare så heldig nogle gange. Tænk at man kan ringe til sin svigermor, og får ja, når man spørger om hun vil hente børnene i børnehaven fredag eftermiddag, så man kan tage ud og spise frokost med sin mand. Jeg nåede hjem, fik noget andet tøj på og “lidt på munden”, som min mor altid siger. På vej ud ad døren, ringer telefonen. Det er børnehaven. Jeppe har feber og er stille. Det ligner ham ikke. Hvad gør vi? Skal vi droppe vores planer, som vi har glædet os til eller hvad gør man?
Man ringer til mormor, og spørger om vi måtte hente Jeppe og sætte ham af derhjemme, og så hente ham med hjem på tilbagevejen. De lagde deres egne planer til side og sagde at det måtte vi. Så vi hentede en slatten dreng, lod Alfred blive, så han kunne blive hentet af farmor, som planen egt. var og så kørte vi til mormor og morfar med en stille Jeppe. Han blev modtaget med varm kakao og en krydder, fik tæppe på og blev lagt på sofaen. Imens fik jeg voksentid. Dejligt! Intet mindre. Hverdagen kan være hård, når man prioriterer børnene og der ikke er meget tid og energi til voksengøremål. Så ih hvor vi nød det. Vi har fundet en rigtig god frokostrestaurant, hvor man spiser skøn veltillavet sushi og får god og kvik betjening. Bagefter gik vi en lille tur i kvarteret. Det var koldt, men vi nåede dog at få købt en lille ting med hjem til Alfred. Bare fordi det er fredag og fordi han er vores lille søde Tyksak. Han er Barbapapa-fan. Så han blev virkelig glad for denne:
Nu er det fredag. Altså X-faktor aften. Jeg skal nok have lidt blødt tøj på og så ellers bare slappe af og nyde min familie. God weekend!
Og det kan jeg da godt forstå.
Da gaverne var åbnet, og børnene var afleveret hos vores babysittere i god ro og orden, kørte vi ind til Roskilde, hvor hans overraskelse ventede.
Et styks helikoptertur! Helikopteren løftede sig under den karakteristiske lyd af rotorerne som skar igennem luften, og inden i den sad vi, min lykkelige 37 årige mand og jeg og holdt hinanden i hånden. Indrømmet, jeg var bange, men at se hans ansigt… gjorde det det værd! Det var en helt unik oplevelse at flyve i helikopter, som på mange måder adskiller sig en tur i en klassisk flyvemaskine. Der er tale om en ekslusiv privatflyvning, hvor vi havde hele helikopteren til rådighed og det var intet mindre end fantastisk.
Bagefter kørte vi ind til Noma, hvor vi havde bestilt bord. To Michelinstjerner i 2007, men intet er for godt til min elskede!! Det var som vi forventede intet mindre end fantastisk. Især valnøddestøvet faldt i fødselarens smag! For ja.. det var nemlig Jakobs fødselsdag igår og vi havde en rigtig dejlig dag sammen, blot han og jeg. Han havde valgt at dagen skulle være stille og rolig. Da vi havde spist gik vi aftentur i Tivoli, kyssede på kyssebænkene og kiggede på alle menneskerne. Hans hånd var i min, og jeg mærkede at han elskede mig og var glad fordi jeg havde gjort noget særligt ud af dagen.
Hvorfor ikke? Han er altid meget hjælpsom og sød. Der er bare intet ondt i den mand. Han er tværtimod en meget følsom og tænksomtype. Og så er han den varmeste, kærligste far der findes, og derfor havde jeg besluttet at gøre noget særligt for ham på hans fødselsdag. Det er det mindste man kan gøre, når man skal vise folk, at man elsker dem ikke? Da vi kørte hjem, talte vi om at det havde været en dejlig dag. Vi drak kaffen hjemme hos os selv, tændte havefaklerne og sad og så op i den nattesorte himmel. Over os mærkede vi ind imellem suset fra flagermusene… men ellers var himlen blot fyldt med stjerner, som lyste ned på os. “Tak for en dejlig dag”, hviskede han i mit øre og trak mig kærligt ind til sig. Jeg lod mig flyde med, og ja, natten var ligeså vidunderlig som resten af dagen! Idag har vi fri…. og skal ingenting. Sådan skal dét være!