Det er en svær tid for os alle og herhjemme tager vi også vores tørn. Mig, der bakser med helbredet, samtidig med at jeg gør mit bedste for at holde sammen på det hele og være den bedste mor som overhovedet muligt for drengene. Drengene der hver især kæmper med hjemmeskolen. Alfred har sine udfordringer og Jeppe sine, af hver deres grunde og savnet efter hverdagen, som vi alle mærker. Men vi er, hvis vi selv skal sige det, ualmindeligt gode til at glæde os over de små ting. En god middag. En solskinsdag. En vellykket tur i skoven med nogle venner og som hér: En ny bluse. For 100 kroners forårsfarve, grøn som håbet og let som forårsvinden.
Kategoriarkiv: Ting der kunne være federe
Nyopereret – med god hjælp
Træt af Facebook
Af forskellige grunde fik jeg lige pludselig nok af Facebook, så jeg har deaktiveret profilen og holder en lille pause.
Hvis din tand generer dig…
– så træk den ud! Var det ikke sådan de sagde i Biblen? Nå, det var vist et øje og jeg er heller ikke sikker på, at det var i Biblen. Det gik da fint nok, siger jeg kækt her til eftermiddag. Æhm… det sagde jeg ikke i morges. Det var faktisk temmelig surrealistisk at være i bad og stå og vaske hår, glad og i god tid, velvidende at jeg præcis en time efter, ville sidde med munden på vid gab og blive trukket i.
Men han er sød min tandlæge. Virkelig sød. Først ét stik på ydersiden. Åh ja.. det var et ubehageligt stik, men det er jo hurtigt overstået og det går hurtigt fra at være stik til et mærkelig spændt fornemmelse. Så var det ganens tur. Øjj… han sagde ærligt at dét ville være det mest smertefulde i hele denne seance og ja, så ved man dét. Han sagde det ville tage 2 sekunder, men at det ville være slemme to sekunder. Han havde ret. Jeg bander ikke meget, men dér bandede jeg. “Mmmm aann Mmmm aann!!!” sagde jeg og bekræftede ham dermed i at ja for ….. dét gjorde ondt. Er ganen knogle eller hva! Håååh… men vupti – så var det jo også overstået ikk? Fint fint…
Så snakkede vi en masse, mens bedøvelsen begyndte at virke. Da tiden var inde, lagde han mit hovede godt tilbage, og begyndte at trække. Æhm… av! Det kunne jeg godt mærke!!! Det skulle jeg ikke kunne og så fyrede han den så af med endnu mere bedøvelsesstik. Men da var jeg jo allerede lam i munden, så det mærkede jeg ikke. Og så satte jeg Tryllefløjten i ørene og han trak. 3-4 vred, der knirkede lidt og vupti… hørte jeg ham sige. Så vattamponer og hans venlige hånd på min skulder: “Er du okay?!” … Det er jeg ja. NU er den ude og det er slut med at drille mig og gøre ondt! Det var den bagerste øvre kindtand og man kan ikke se den uanset jeg griner meget meget højt eller gaber alt hvad jeg kan såh… jeg valgte ikke at poste flere penge i den. UD! UD BLEV DER SAGT. Og ud kom den. Har været lidt groggy hele dagen. Ligget mest. Et par smertestillende og ellers bare hvile. Vi har fået grøn suppe til aften. Jeppes yndlings. “Jeg elsker grøn suppe mor! Du laver fantastisk mad!“. Hm. Ja sådan siger han idag. Det er bestemt ikke altid, det jeg laver behager herren og så får man at vide man laver ulækker mad! Lille fis!
Mor indlagt
Ventetid på Glostrup Skadestue idag: 13.00 til 17.15, hvor hun omsider blev kaldt ind. Jeg kom derud kl. 15.15, udstyret med bog, strikketøj, trøje, ørepropper, vand, riskiks og æble. Hun sad der og sad. Sammen med en masse andre. Hun havde feber og ondt… Åh min stakkels lille mama. Men tiden går lidt bedre, når man er to, så det gik. Jeg strikkede. Vi sludrede og prøvede at gætte hvad de andre mon fejlede. Så endelig kaldte de hendes navn. Først 17.15 kom skadelægen. Kiggede, lyttede og så gik han, ville ringe efter mavetarmlæge. Så kom sygeplejersken. Bad om urin (det fik hun) og gav en stikpille – vupti. Så kom laboranten og tog blodprøver. Så kom mavetarmkirurgen. Følte… kiggede, lyttede, var sød. Hun besluttede at indlægge, da der sandsynligvis er komplikationer efter ERCP-undersøgelsen min mor fik d. 30. Sygeplejersken kom igen. Hun leverede tøj, fordi min mor skulle blive derude. Kaldte en portør, som kørte hende på stuen. Timerne var gået og kl. 19.08 kørte jeg hjem til familien her igen. Hm… Min plan er at de nu opdager lidt infektion, som de lige fikser med lidt kemi og så skal min mor bare hjem og være glad og holde jul og være hyggelig som hun plejer. Så! Så var dét en aftale!! (Og ja, selvfølgelig havde jeg kamera med… hvordan skal vi ellers tage sjove billeder?)
Tillykke Danmark
Min søde og for øvrigt sjoveste veninde havde dette billede på sin blog, med samme overskrift: TILLYKKE DANMARK! Fandeme sjovt. Eller uhyggeligt…
Vulnus cranialis
Pia kom for at klippe mig. Gad vide hvor meget hun nåede? Om jeg ser mærkelig ud? Pludslig faldt Alfred, og slog hul… Uhhh!
Vi så det an, men kunne se det gabte en del, så afsted til Herlev.
To sting og en væmmelig bedøvelse, men han tog det så fint som man kunne forvente!
